Holger Drachmann // Bogdesign

Drachmann1 Drachmann2 Drachmann3 Drachmann4 Drachmann5

»Mit valg af grafiker og tilrettelægger af ”Holger Drachmann på Fanø” var ikke svært, da jeg som bestyrelsesmedlem i Museum Jorn havde et godt kendskab til en række smukke og veltilrettelagte bøger, som Jørn havde tilrettelagt for museet. Med udgangspunkt i Drachmanns malerier og skitser udviklede samarbejdet med Jørn sig til en meget konstruktiv og spændende faglig dialog, hvor vi gennem oplæg og alternative løsningsmuligheder fra Jørn diskuterede os frem til bogens format, layout, valg af papir, typografi, farver og bind. At Jørn derudover pegede på Narayana Press til trykning af bogen, var dertil virkelig et scoop, for mage til omhu og kvalitetsbevidsthed har jeg sjældent mødt. Det var ganske enkelt uforligneligt.

Resultatet af samarbejdet med Jørn udeblev da heller ikke. Den færdige bog fremtrådte ualmindelig harmonisk og indbydende med store æstetisk kvaliteter, hvorfor den af både anmeldere og publikum blev overordenlig positivt modtaget. Således er bogen efter blot et halvt år i handelen tæt på at være udsolgt, og et nyt oplag er under planlægning«.

Per Hofman Hansen

 

»Da Drachmann var meget flittig med palet og pensel samt med tegneredskaberne, foreligger der et væsentligt antal værker fra kunstnerens hånd og disse er gengivet meget smukt i bogen. Og når jeg bruger adjektivet “smukt” skal det tages bogstaveligt. Bogen er ned til mindste detalje forarbejdet i en overbevisende finish«.

Lars Svanholm


Comments are closed.