Stegeso // Bogdesign
Her er en kogebog, hvor maden ikke er sprøjtet til med hårlak for at tage sig godt ud på fotos. Det er en kogebog, hvor alle billeder er taget i en rå garage specielt udvalgt til formålet. For at vise at mad i stegeso handler om gode råvarer og masser af tid. Ikke om dyre køkkener. Så for at udfordre kreativiteten og stemningen til bogen rykkede Claus Holm ind i den gamle (men yderst charmerende) garage kun bevæbnet med kniv, råvarer, ovn og stegeso. Bogens grafiske udtryk underbygger denne stemning med sine håndholdte collageprægede opslag.
»Nok findes der endnu ikke duftbøger. Men jeg kan næsten mærke lugten af god, dampende varm og krydret mad. Der er noget råt og rasende mandigt over den måde, Claus Holm tilbereder og beskriver sin mad på. Opskrifterne har absolut maskulin appel«.
– Politiken
»Stegeso – simremad i jern og ler« blev i 2012 kåret til Danmarks bedst designede kogebog af Gourmand World Cookbook Awards.